Martin Folmer er uddannet Cand. Musicae fra Vestjysk Musikkonservatorium i 2006 med trompet som hovedinstrument, samt komposition/arrangement og bigbandledelse som specialfag.
Martin har selv gået i musikskole da han var ung, og har fået undervisning i både trompet, keyboard og harmonika.
Arbejdsmæssigt har Martin gennem årene undervist elever i alle aldersgrupper – lige fra indskoling til elever på MGK samt voksenelever. Han har fungeret som korleder for flere kor – både klassiske og rytmiske, samt været dirigent for både harmoniorkestre, symfoniorkestre, brassbands og bigbands – og har fået flere af sine egne værker opført i både ind- og udland.
Martin Folmer har været ansat i Haderslev Musikskole siden august 2007, og underviser i messingblæs samt klaver og er koordinator for flere områder.