Synger du i Domkirkens kor?
Laver du teater?
Eller spiller du band eller orkester?
Fylder musikken eller dramaet i dit liv?
Kunne du tænke dig give plads til musik eller drama, mens du går i gymnasiet?

Så er Performance Akademiet sikkert noget for dig
Performance Akademiet logo

Performance Akademiet

Videregående uddannelse med fokus på kultur, teater, sang og musik

Performance Akademiet er en uddannelse for dig, der elsker at arbejde med musik, teater eller måske noget helt tredje og har lyst til at fordybe dig i kreative projekter sammen med andre unge i Haderslev. Du skal blot være i gang med en ungdomsuddannelse for at ansøge. 

Performance Akademiet bygger på Haderslev Katedralskoles gymnasiale uddannelse, hvor du enten vælger musik som studieretning eller drama som valgfag, og hvor du får tid og plads til at fordybe dig i din store interesse i et spændende og innovativt fællesskab med kreative unge. Går ud på en anden ungdomsuddannelse, har du også mulighed for at søge. 

Én dag om ugen er det tid til fællesfag. Her får du undervisning af en lærer sammen med de andre elever på Performance Akademiet, dvs. på tværs af de forskellige, kreative grene. Her lærer I at være selvforvaltende, og skabe og administrere både små og store projekter.

Som elev på Perfomance Akademiet får du en mentor, som du kan få sparring med og som kan hjælpe dig videre i dine drømme. Din mentor arbejder professionelt med lige præcis det, der er din store drøm. Han/hun kan være musiker, skuespiller, instruktør, kunster etc. Din mentor kan eksempelvis hjælpe dig med at:

  • Komme videre med sangskrivningen 
  • Udgive musik på Spotify
  • Få gang i dine sociale medier og i det hele taget hjælpe dig med PR.
  • Få konkrete redskaber til at komme i dybden med, fx en tekst til et teaterstykke 

Sådan gør du:

Hvis du vil gå i Performance Akademiet tilmelder du dig Haderslev Katedralskole, helt som alle andre – vær opmærksom på, at du skal vælge studieretning i Musik hvis du vil på Musik & Sanglinjen. Ønsker du at optages på Dramalinjen, skal du vælge Drama på C-niveau.

Derudover skal du også tilmelde dig via ansøgningsskemaet på TalentCenter Haderslevs hjemmeside:
https://talentcenterhaderslev.dk/ansoegning-pa/

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre nærmere kan du kontakte kultur-koordinatorerne i TalentCenter Haderslev:

Helene Hellesøe Appel: node@haderslev.dk
Trine V. Petersen: tvpe@haderslev.dk

Privacy Preferences
When you visit our website, it may store information through your browser from specific services, usually in form of cookies. Here you can change your privacy preferences. Please note that blocking some types of cookies may impact your experience on our website and the services we offer.