Tilmelding
Tid: 36 gange á 25 minutter
Pris: 615 kr. (8 gange) I alt 4.920 kr.
instrument
Instrument kan lejes for 125,- kr. (8 rater)
Kontrabas
Har du lyst til at spille på det største instrument i orkesteret? Så er kontrabassen lige noget for dig!
Kontrabassen er det det instrument som spiller de dybeste toner og danner fundament i det klassiske symfoniorkester. Udover den klassiske musik bruges kontrabassen til de fleste andre genrer idag – folkemusik, blues, jazz, rock, pop…kun fantasien sætter grænser for hvad du på instrumentet kan indgå i af orkestre og bands. Bassens dybe, bløde og varme klang er velkommen overalt.
Instrument
Kontrabasser bygges i både små og store størrelser, og derfor kan du sagtens starte på instrumentet tidligt. Det er en god ide at vente med at købe et instrument, til man er vokset helt ud. Indtil da, kan du leje en kontrabas af os.
Sammenspil og fællestimer
Når du spiller på et strygeinstrument, er du hver uge til time hos din lærer – alene eller i en lille gruppe. Men i musikskolen går du også til fællestime eller sammenspil hver uge.
Sammenspilsgrupperne består af andre strygerelever på samme niveau.
Musikskolen har følgende sammenspil:
- Mini-stryg – for de yngste
- Strygerspirevipperne – for dem i 2.-4. klasse
- Juniorstrygerne – ca 5.-7. klasse
Orkestre
Minisymf er en sammenspilsgruppe, hvor der både er strygere og blæsere og slagtøj, og hvor vi spiller mange forskellige genrer. Du kan komme med i Minisymf, så snart din lærer kan se, at du er nået langt nok, og at du er god til at øve dig.
Underholdnings-orkestret – Musikskolen har et stort Underholdnings Orkester, som spiller ved musikskolens nytårskoncert.
Vi arbejder også sammen med bl.a. Esbjerg Kulturskole om et stort fællesorkester, som øver i løbet af foråret og bl.a. medvirker ved dansk-tysk musikskoledag i maj-juni.
Musikskolens orkester – Hver onsdag fra kl. 17 – 18:30 øver vi med musikskolens orkester – et stort orkester for alle orkesterinstrumenter. Vi har det mega skønt sammen og der er plads til alle. Det er et stort lærerteam tilknyttet orkestret, som også spiller med. Musikskolens orkester spiller hvert år til forårskoncert på Harmonien, Dansk Tysk musikskoledag, Musikskolernes dag i Tivoli i København og mange andre arrangementer.