Tilmelding
Tid: 36 gange á 25 minutter
Pris: 680 kr. (8 opkrævninger) I alt 5.440 kr.
Instrument
Instrument kan lejes for 147 kr. (8 opkrævninger)
Euphonium
Euphoniet kaldes tit for tubaens lillebror, men den er mere i familie med baritonen og trombonen. Ligesom barytonen har den ventiler, men de moderne euphonier har ofte en fjerde ventil, som gør, at den kan spille dybere toner.
Euphoniet er et typisk Brass Band-instrument, men bruges også i Harmoniorkestret. Instrumentet bliver tit sammenlignet med strygernes cello, da det har en stor smuk og blød klang og ofte har mange solist-opgaver i de
orkestre, hvor det bruges.
Sammenspil
Når du spiller på et blæserinstrument, er du hver uge til time hos din lærer – alene eller i en lille gruppe. Men i musikskolen går du også til sammenspil hver uge.
Sammenspilsgrupperne består af andre blæserelever. Og de lidt større er også sammen med andre instrumenttyper.
Orkestre
Musikskolens orkester – Hver onsdag fra kl. 17 – 18:30 øver vi med musikskolens orkester – et stort orkester for alle orkesterinstrumenter. Vi har det mega skønt sammen og der er plads til alle. Det er et stort lærerteam tilknyttet orkestret, som også spiller med. Musikskolens orkester spiller hvert år til forårskoncert på Harmonien, Dansk Tysk musikskoledag, Musikskolernes dag i Tivoli i København og mange andre arrangementer.