Scroll Top
Johanna Løhde Nielsen

Johanna Løhde Nielsen er uddannet rytmisk sanger og musiklærer fra Det Jyske Musikkonservatorium med hovedfag i rytmisk korledelse og sangskrivning. Johanna er en aktiv sangerinde indenfor såvel jazz, gospel og soul-scenen og har stor erfaring både som solist, korsangerinde og korleder i ind- og udland. Udover selv at stå i spidsen som solist har hun blandt andet sunget backing for Josh Groban, Alphabeat, Dr. Norman Hutchens, X-factor sæson 9+10 mm.

Johanna har allerede over 10 års erfaring med at undervise i rytmisk sang og brænder stærkt for at kunne udvikle alle elever uanset alder og udgangspunkt.

Hun udtaler selv om undervisningen:
“Der tages udgangspunkt i hvor du er og hvilke næste skridt der ville være relevante for dig. Glæden ved sang, følelsen af at være tryg ved din egen stemme og arbejdet med dit udviklingspotentiale står i centrum for undervisningen. Forbedring af dit sangtekniske niveau skal give dig en sund stemmebrug og flere farver på paletten i forhold til dit kunstneriske udtryk.
Stemmen er utrolig alsidig, da den ikke kun rummer lyd og musik men også altid er tæt knyttet til ens personlighed og de erfaringer man har gjort sig i livet. Det betyder også, at det at undervise i sang, kor eller sangskrivning sjældent bliver ensformigt og altid byder på nye udfordringer, da vi som mennesker ikke er ens.
Denne udfordring driver min passion til dagligt.
Sammen med mit store ønske om at formidle glæden ved sang lægger det grundlaget for min undervisning.”

Privacy Preferences
When you visit our website, it may store information through your browser from specific services, usually in form of cookies. Here you can change your privacy preferences. Please note that blocking some types of cookies may impact your experience on our website and the services we offer.