Matemusik
Matemusik er udviklet i Haderslev Kommunale Musikskole i samarbejde med kommunens pædagogiske center som et konkret fag til folkeskolen i den faglige fordybelse og understøttende undervisning. Foruden at være en sammensmeltning af de to fag musik og matematik, styrker faget endvidere elevernes sproglige forudsætninger, idet faget også indbefatter træning i engelske ord. Faget henvender sig fra 3. til 5. klasse og indeholder følgende matematiske elementer: brøkregning, sandsynlighedsregning og kombinatorik.
I matemusik-undervisningen oplever vi øget koncentration, stort engagement og begejstring fra eleverne. Undervisningsforsøgene i skolerne viser allerede, at koblinger mellem musik og matematik afføder en nytænkning af det tværfaglige koncept med gavn for elevernes læring og trivsel.
I øjeblikket arbejder vi med udviklingen af endnu et koncept – Dansk & Musik. I det skal eleverne finde musikken i de 120 første ord, børnene skal lære i skolen, og sætte eleverne i stand til at arbejde med ord og sammensætning af ord udfra et rytmisk perspektiv.
Kontakt: musikskolechef Jesper Ry – jery@haderslev.dk