Frister
14 april: ansøgningsfrist for 2022/23
Ansøgningsskema
Til Talentlenjen, ikke til Talentklasserne!
Skemaerne sendes til loehde.nielsen@gmail.com senest d. 14. april
Klassisk Talentlinje
En rejse i musikken..
På den klassiske talentlinje arbejder du med at udvikle dig på dit instrument – eller din stemme – og med at udvikle dine evner i forbindelse med sammenspil. Du kommer helt tæt på instrumentets eller stemmens mange muligheder, og får store oplevelser i samspillet med andre.
Undervisningen
På talentlinjen får du 35 minutters soloundervisning på dit instrument hver uge i 36 uger, og du får en hele times samspil med lærer.
Derudover får du undervisning i musikteori og hørelære, så du udvikler din forståelse for musikken, og dine evner til at bruge ørerne, når du spiller.
Lærerne
På talentlinjen møder du kun nogle af de mest kvalificerede og engagerede lærere. De vil tage hånd om dig og dine musikalske udvikling og sørge for, at du hele tiden kommer videre.
Events og koncerter
I løbet af året vil der være en lang række events og koncerter, som du. Nogle af dem forventer vi, at I deltager i, mens en række andre bare er gode tilbud.
Nogle af koncerterne er alene for talentlinjen, mens andre er blandede, hvor også andre musikskoleelever deltager.
Haderslev har et stærkt samarbejde med både musikskolerne i Trekantsområdet, og musik- og kulturskolerne i hele Sønderjylland. Vi deler hele tiden vores events, så I kan komme rundt og opleve så meget som muligt og lære en masse ligesindede at kende.
TO Linjer
Talentlinjen er delt i en rytmisk og en klassisk afdeling. Grundlæggende er fagene de samme. Men fagenes indhold er tilpasset den rytmiske og den klassiske musik.
Klassisk Talentlinje
HOVEDFAG | SAMMENSPIL | TEORI- OG HØRELÆRE | |
---|---|---|---|
Ugentlige lektioner | 35 min. | 60 min. | 45 min. |
Rytmisk Talentlinje
HOVEDFAG | SAMMENSPIL | TEORI OG HØRELÆRE | TALENT-JAM | |
---|---|---|---|---|
Ugentlige lektioner | 35 min. | 60 min. | 45 min. | 120 min. månedligt |
Du kan selvfølgelig altid købe flere fag til.
Optagelsesprøve
Optagelsesprøve d. 22/4
For at gå på Talentlinjen skal du kvalificere dig. Det betyder, at du ud over at mestre dit instrument eller din sang, skal være i besiddelse af visse grundlæggende musikalske færdigheder. Dem skal du demonstrere for os ved en optagelsesprøve.
Vurderingen af din egnethed som talentlinjeelev går på, om vi vurderer dig i stand til nå et niveau efter ca 3 år, der svarer til optagelsesprøven på Musikalsk Grundkursus (MGK). Derudover vurderer vi, om du udviser engagement og vilje til at arbejde med både dit instrument eller din sang, og alle de øvrige discipliner omkring musikken.
Musikalsk Grundkursus (MGK)
Tænker du på at gå endnu videre? Overvejer en uddannelse som musiker? Så er MGK det næste skridt. På MGK bliver talentlinjen ført helt frem til konservatorie-optagelsesprøven. Du bliver undervist på højeste niveau, og dine kompetencer bliver først op til det niveau, der kræves for at kunne bestå en optagelsesprøve.
I Sønderjylland kan du gå på MGK i Kolding, Sønderborg og Esbjerg.